Reality ikonet Kylie Jenner

kylie-jenner
Kylie Jenner
Kylie Jenner

Kylie Kristen Jenner (født 10. august 1997) er en amerikansk reality-stjerne, model og mærkeambassadør for Seventeen Magazine. Hun er mest kendt for at være med i det populære reality show Keeping Up with the Kardashians sammen med sin familie. I 2013 udgav Kylie en eksklusiv kollektion under PacSun, designet sammen med sin søster, Kendall Jenner. Kylie og Kendall er begge modeller.

I 2016 lancerede hun sit eget makeupmærke ved navn Kylie Cosmetics.

Kylie Jenner har senere fået sin egen tv-serie, Life of Kylie, der handler om hendes liv, venner og om hvad hun laver.

Kylie Jenner er født i Calabasas i Californien. Hun er datter af tidligere OL-atlet Caitlyn Jenner (tidligere Bruce Jenner) og Kris Jenner (født Houghton, tidligere Kardashian). Hun har en søster Kendall Jenner samt halvbrødrene Burt Jenner, Brandon Jenner, Brody Jenner og Rob Kardashian og halvsøstrene Casey Jenner, Kourtney Kardashian, Kim Kardashian og Khloe Kardashian.

Kylie Jenner gik indtil september 2012 på privatskolen Sierra Canyon School, hvor hun var cheerleader. Derefter fik hun hjemmeundervisning.

Hun er blevet romantisk kædet sammen med Jaden Smith, søn af Will Smith og Jada Pinkett Smith, og med rapperen Tyga, som hun ifølge Kardashian-klanen er i et seriøst forhold med

Kylie Jenner har været meget i pressens og mediernes fokus, især de sidste par år, blandt andet med læberne, som nogle mener er blevet forstørret ved hjælp af plastikkirurgi. Hendes forhold til Tyga har også holdt hende en del i rampelyset.

Den unge mediepersonlighed fik 1. februar 2018 sit første barn med rapperen Travis Scott. Gennem graviditeten valgte Jenner at holde sig ude af rampelyset, indtil hun 4. februar offentliggjorde, at hun havde født. Hun fik en datter, hvis navn skal være Stormi Webster.
(Kilde:Wikipedia)

instagram twitter

Hits: 26

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: Content is protected !!